Pigerne bliver udvalgt ud fra præsentationsvideoer. Fyrene sidder foran mig.

– Hotellet

hotellet sq

Mine motivationer bag bogen

Realityshows forekommer ofte meget simple, men ved vi egentligt, hvad der foregår i kulisserne? I Hotellet arbejder jeg med ideen om, hvordan et realityshow ville udvikle sig, hvis nogle deltagere var blevet betalt for at spille en bestemt rolle. Hvordan ville de agere foran kameraet og ikke mindst, når kameraerne slukkes? Ville de bare blindt følge producernes anvisninger, eller ville de dreje begivenhederne til deres egen fordel?

Hotellet

Ved den jyske vestkyst ligger Hotel Sundby Strand. Hotelejeren Christian er blevet kontaktet af Kanal 14, som vil leje sig ind i en af hans bygninger for at optage et realityshow. Produceren Mogens har fået udleveret beskrivelser af hotellets unge, mandlige medarbejdere, da han ønsker at hyre nogle af dem til at deltage i realityshowet. Forud for optagelserne afholder han et møde med de udvalgte medarbejdere, som under et vist pres indvilger i at deltage og sørge for, at der kommer gang i festen. I troen på, at han har fyrene i sin hule hånd og kan styre programmet i den retning, som han ønsker, tager han hjem for at ordne de sidste forberedelser. Men fyrene vil det imidlertid anderledes og aftaler deres egne spilleregler.

Fyrene grinede højlydt – undtagen Jonathan. Han var begyndt at lægge to og to sammen og havde en grim fornemmelse.