“Vinden er utroligt stærk. Uanset hvor meget jeg stiller på temperaturen, kan jeg ikke finde en højde, hvor ballonen ændrer retning. Nu flyver jeg ud over afgrunden“
– Koldnæserne II
Mine motivationer bag bogen
“Efter Koldnæserne udkom, fik jeg mange henvendelser fra læsere, som efterspurgte en fortsættelse. De var nysgerrige efter, hvad det var, der puslede rundt i skoven. Jeg måtte lægge hovedet i blød, for jeg havde heller ikke selv det endelige svar. Efter noget tid præsenterede væsnet, som Arn havde set, sig for mig, og Koldnæserne II blev skabt. I historien har jeg delvist indarbejdet ønsker fra en læser om at høre mere om koldnæsernes flyveture i luftballon og deres spisevaner. Det er fantastisk at opleve, at nogle læsere bliver så engagerede, at de kommer med ønsker til fremtidige historier.“
Koldnæserne
I læbæltet mellem hvedemarken og rugmarken bor en lille flok kornnæser. Arthur, Konrad og Boi er i gang med at høste korn. Imens har deres venner travlt med at reparere en hytte, som blev ødelagt, da en gren faldt ned over den.
Vejret bliver værre år for år. De føler ikke længere, at det er sikkert at blive i deres hytter om vinteren. De snakker om at flytte op til Det Store Læbælte. Men kan de finde et sted at bo? Og hvilke farer venter dem? Altså ud over afgrunden, som ligger nord for læbæltet.
Arthur bliver sendt af sted i luftballonen. Det tager ham ikke lang tid at nå derop. Han leder efter et sted at lande, da vinden pludseligt tager ham. Han bliver blæst længere ind over læbæltet. I retning mod afgrunden!
“Forsigtigt åbner jeg øjnene. Hvad i alverden! Jeg drejer en gang rundt om mig selv. Bag mig strækker Det Store Læbælte sig, så langt øjet rækker.“